Business Central integrerer kunstig intelligens

I fremtiden kan kunstig intelligens (AI, Artificial Intelligence) generere produktbeskrivelser i Business Central og integrere dem med andre dele af din forretning, f.eks. din Shopify Webshop.

Microsoft Dynamics 365 Copilot har Microsoft kaldt den nye funktion som de bruger på tværs af deres programmer i Dynamics 365. I Business Central kan Copilot bruges til at skrive dine produktbeskrivelser. Du starter med at oprette dit produkt i Business Central som du plejer. Først vælger du et billede af produktet. AI analyserer nu billedet og foreslår et produktnavn og en kategori til produktet. Når du har rettet produktegenskaber, pris og lagerbeholdning, er du klar til at oprette produktbeskrivelsen.

Hvor du førhen skulle skrive din produktbeskrivelsen, kan du nu generere teksten med et enkelt klik. Kunstig intelligens bruger derefter de indtastede produktegenskaber til at udarbejde en naturlig produktbeskrivelse.

Se Microsofts video af Copilot i Business Central.

Tilret produktbeskrivelserne så de passer til dit brand

Ved at trykke på rediger produktbeskrivelse, kan du påvirke, hvordan AI beskriver dine produkter. Du kan f.eks. til- og fravælge hvilke produktegenskaber, du vil have med i beskrivelsen. Men du kan også påvirke format, fokusområde og tone i produktbeskrivelsen.

Tone
Hvis din Brand Voice, altså måden du kommunikerer på, normalt er optimistisk, giver det mening at dine beskrivelser også er det. Du kan derfor vælge, at AI skriver optimistisk når teksten udformes. Det betyder, at hvis du vælger at tonen skal være optimistisk, vil produktbeskrivelsen være anderledes, end hvis du vælger afslappet.

Fokusområde
Er der et specielt fokusområde der er vigtigt i produktets egenskaber, kan du vælge at AI skal fokusere på dette i beskrivelsen. Det kan f.eks. være at produktet er innovativt, miljøbevidst eller elegant og at teksten derfor gerne må have fokus her på.

Format
Skal teksten skrives i overskrifter og afsnit, kun overskrift, kun afsnit eller måske opstilles i punktform? Du kan påvirke, hvordan AI stiller teksten op, så det passer med måden du foretrækker dine produkter beskrives på.

Business Central integration til Shopify

Business Central er integreret med Shopify, som er en af verdens største eCommerce platforme. Det betyder, at når du har udarbejdet produktbeskrivelsen i Business Central, kan du direkte fra dit økonomisystem og indenfor få sekunder, oprette produktet med produktegenskaberne og produktbeskrivelsen på din webshop.

Få et uforpligtende tilbud
Luk

Kontakt os

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.