Aalborgensiske SystemGruppen bliver en del af AddPro Danmark

SystemGruppen, som har hovedsæde i Aalborg og kontor i Herning, bliver nu en del af AddPro Danmark, der jo selv blev en del af svenske AddPro for et halvt år siden. Både SystemGruppen og AddPro Danmark har oplevet en flot vækst de senere år og har absolut matchende produkt- og serviceporteføljer. Hertil kommer at de to virksomheder har fælles værdigrundlag, hvorfor et samarbejde lå lige for, da AddPro Danmark gerne ville noget mere i det nordlige Jylland. 

”Vi mener, at SystemGruppen passer rigtig godt ind hos os”, udtaler adm. direktør Christian Arndt fra AddPro Danmark, og fortsætter,

”SystemGruppen har en trofast og dedikeret kundegruppe, der igennem årene har sat pris på den stabilitet og kvalitet, som kendetegner SystemGruppens løsninger. Nærheden og de gode relationer med kunder, leverandører, medarbejdere og alle andre, der samarbejder med dem, matcher lige nøjagtigt det, vi gerne vil stå for.”  

SystemGruppens direktør Olafur Birgisson supplerer:

Vi havde egentlig ikke tænkt så meget på, om vi skulle blive en del af noget større, men da AddPro Danmark kom forbi, kunne vi se et match i både holdninger og den måde, der drives forretning på. Virksomhederne har begge masser at byde ind med, så vi glæder os meget til samarbejdet”.  

Da begge virksomheder i forvejen har en høj vækst og en solid indtjening er der brug for alle mand, og der søges endog konstant efter nye medarbejdere, der kan medvirke til at udbygge aktiviteterne og kompetencerne overalt i landet.

Christian Arndt slutter:

”Vi har for kort tid siden annonceret at Systemcenter i Randers blev en del af AddPro Danmark, så med yderligere en jysk virksomhed i gruppen kommer vi til at få en rigtig god position for den fortsatte vækst. Vi kommer til at passere de 200 mio. kr. i omsætning og vokser desuden også organisk. Det er gået stærkt, men vi beholder begge ben på jorden, og vil sikre at kunderne fortsat oplever den mindre virksomheds smidighed og fleksibilitet, selvom virksomheden er blevet stor”.

Læs mere om SystemGruppen her


For yderligere informationer kontakt:

AddPro Danmark A/S cvr: 32563600

CEO Christian Arndt

Telefon: +45 31 41 51 91

Mail: ca@addpro.dk